Vikingemarked Lindholm Høje 2008

B & T’s side../../../../Bodil_og_Tanjas_Hjemmeside.html
Bodils Indblik../../../BodilsIndblik.html
Vikingehåndværk../../../../VikingeHandvrk/VikingeHandvrk.html

Vi ser stærke folk klædt i smukke dragter af  kipervævet  uld  kantet med pelsværk og prydet af smukke brikbånd - landmænd, søfolk, håndværkere og selvstændige kvinder.

    Samtidig er vikingetiden en grum tidsalder. Vi vil helst ikke tænke på, hvorledes disse skibe med vore forfædre gik i land fremmede steder, plyndrede og hærgede, voldtog, brændte og tog trælle. Hvordan kunne så meget kreativitet, dygtighed og skønhed eksistere side om side med så megen ondskab? Med baggrund i min viden fra Vandrer mod Lyset! forestiller jeg mig det således:


Op gennem jernalderen havde Danmark og hele Skandinavien en stille og roligt, jævnt fremadskridende udvikling. Vi blev gode håndværkere; Vi spandt ulden fint, lavede gode klæder og smukke brikbånd. Vi blev dygtige til træhåndværk og smedning. Vi lavede skibe af god jævn kvalitet, der kunne besejle vort indre farvand og danne samhørighed og  handel mellem steder og slægter. Vi blev dygtige landbrugere og byggede langhuse, der kunne rumme menneskene, høsten og dyreholdet vinteren igennem. I norden skabtes ordnede forhold blandt mennesker, samlet i landsbyer og ledet af en høvding, der valgtes for sit vid. Alt sammen med hjælp fra de Yngste inkarneret i blandt os. Læs artiklen om De Ældste og de Yngste (1). De yngste, der arbejdede i lysets/kærlighedens tjeneste, havde store evner inden for kunst og håndværk. De forsøgte at højne den generelle standard inden for kunst, kultur og almindelig moral, hvilket kronedes med held og der fremstod en særegen Skandinavisk kultur.


Religiøst set havde vi Asatroen. Jeg ser det som en af de Yngstes forsøg på at fortælle menneskene om væsnernes oprindelse. Om de Ældste, der faldt faldt for mørket, i skikkelse af Jætterne, om de Yngste som Aserne og Menneskeheden, der alle sammen bebor Ask Yggdrasil, der er Vikingetidens Kosmos. Om Loke, der frister med mørket, og om Freja, der viser os kærligheden. Og mens denne historie gik fra mund til mund, udviklede den sig mere og mere fantastisk, som det er set hos alle religioner.


I lang tid var den Skandinaviske kultur ikke interessant for de Ældste, vi var et primitivt folk på et lavt åndeligt og teknoligisk stadie i et fjernt og koldt land. De ældeste, der var faldet for mørket/ondskaben, stræbte efter magt, pragt og overdådig rigdom, og der var flere mere interessante steder på jorden at blive inkarneret, steder, hvor der var mere komfort, og gode muligheder for at få tilfredstillet deres egoistiske lyster. Vi husker Ægypten og Faraoerne, Grækerne, senere Romerriget og dets endelige fald, der strakte sig fra år 395 frem til år 476 e.kr. (2)


Efter Romerrigets fald har de ældste nok ledt efter et andet sted i verden, hvor der var mulighed for fremgang, udfordring, ekspansion og hvor de yngste var kommet lidt for godt i gang med at civilisere slægterne(3). Og så har de Ældste fået øje på den Skandinaviske Kultur og set muligheder der og ladet sig inkarnere.


De Ældste bragte skandinaverne større teknisk kunnen. Jævne skibsbyggere lærte at omdanne skibsskrog til langfart og strømlinede skroget til hurtighed og krigsbrug. Med disse skibe lykkedes det Vikingerne, ved de Ældstes hjælp, at rejse den halve verden rundt. Vikingerne sejlede til Grønland og helt til Vinland/New Foundland i nord. Til de britiske øer og Irland i vest. De sejlede ned langs den europæiske vestkyst, Frisland, Frankrig og Spanien, gennem Gibraltarstrædet og ind i Middelhavet, til Nordafrika, Sydfrankrig og Italien. De sejlede ned ad de russiske floder til Sortehavet og Miklagård/Byzans i syd, nu kaldet Istanbul. Derfra sejlede de videre mod øst og det Kaspiske Hav, og rejste muligvis dybt ind i Asien. Og Byzans var også porten til Middelhavet, hvorfra Vikingerne kunne nå  til Jerusalem, Grækenland og Nordafrika. Og alle steder hvor Vikingerne kom frem hørtes beretninger om usandsynlige rædsler; Erobringer, plyndringer, afbrændinger, voldtægter og trældom. Og når den slags blev for meget for de lokale indbyggere, indgik de traktater med Vikingerne om handel, jordbesiddelser, oprettelse af vikingebyer og handelspladser. Således lykkedes det de Ældste i Vikingernes skikkelse, at sprede skræk og rædsel over alt i Europa og danne grobund for krige og mistillid folkeslag imellem i mange år frem. (4)


Og for at konsolidere deres magt lærte de Ældste skandinaverne at bygge fæstningsværker i form af ringborge, bygget med militærisk præcision og stor ingeniørmæssig kunnen. Ringborgene vidner om centralisering af magtstruktur og rigdom, grundlaget for de kongeriger i Danmark, Norge og Sverige, der tydeligt konsoliderer sig selv i løbet af Vikingetiden. Der sættes navn på den første kendte danske konge, Gorm den Gamle.


Men der var også undtagelser. I år 878 e.kr. udvandrede de første norske Vikingehøvdinger med familier, dyrehold og indbo til Island for at undgå at blive underlagt en central kongemagt og danner Europas første parlamentariske samfund med Altinget som lovgivende og dømmende instans.(5) Tydeligt inspireret af de Yngstes tanker om frihed, at dele magten, tage fælles beslutninger, skabe enighed, fred og fordragelighed menneskene imellem. At sagaerne beskriver, hvorledes det alligevel ofte gik hårdt for sig, viser menneskenes generelle stridbarhed. (6)


Religiøst set har de Ældste travlt med at korrumpere Kristendommen fra Romertiden og frem til Middelalderens Europa. De forfalsker teksterne, kanoniserer nogle tekster frem for andre, opfinder nådens Gud i stedet for kærlighedens Gud og dyrker dommedagshistorier med baggrund i Johannes Åbenbaringen. De indfører forskellige religøse ordner, sætter splid mellem menighederne og tilraner sig magt og rigdomme. De kristne, som under romerriget blev forfulgt, bliver nu forfølgere af hedninger, mennesker med anden tro som de Asatroende. Alt sammen for at skræmme menneskene, så at mørket kan vinde frem, kærlighedsbudskabet fordunkles, og forhindre menneskenes fremgang mod lyset.(7) Kirkens magt bliver ikke kun en religiøs magt, men også en politisk og økonomisk magt, som ønsker at udstrække sit empirium til også at omhandle Skandinavien.


Således ser vi også Vikingetiden som en brydningstid mellem Kristendom og Asatro. Hvor det lykkes Krisendommen at vinde magten. Og med denne magtovertagelse glider vi historisk set over i Middelalderen, der også er kaldet den mørke tidsalder, hvor de Ældstes magt intensiveres, kristendommen holder befolkningen i en skruestik, de sælger aflad, indfører selvpinsler og offentlig afstraffelse, ikke til Guds, men til de Ældstes behag. Og de skaffer sig af med Asatroende, inkarnerede Yngste og andre velvillige borgere ved at ihjelslå disse, der ikke fornægter deres tro.(8) Og således lykkedes det de Ældste at afslutte den Skandinaviske højkultur Vikingetiden.

Bodil Kreativ Jørgensen


Kildematerieale bl.a.:

  1. (1)Læs Ardors Beretning i Vandrer mod Lyset!, udgivet af Michael Agerskov, på Vandrer mod Lysets! Forlang.

  2. (2)Årstal Romerriget, internet-opslagsværket da.wikipedia.org

  3. (3)Kulturrigers fremgang og fald, Vandrer mod Lyset! s. 296,4-297,2

  4. (4)Facts om skibe og vikingernes rejser fra Vikingernes Historie, James Graham-Campbell m.fl. Forlaget Carlsen

  5. (5)Wikipedia og Vikingernes Historie, James Graham-Campbell m.fl. Forlaget

  6. (6)Njals Saga

  7. (7)Se Vandrer mod Lyset! side 71 og frem.

  8. (8)Vandrer mod lyset! s. 74.

Ældste og Yngste9_De_ldste_og_de_Yngste.html
Bjolfreds Saga
VmL Center Nord../../../../Center_Nord.html