Fjenden Indeni

Af Bodil Kreativ Jørgensen, 13. februar 2018

B &T’s side../../Bodil_og_Tanjas_Hjemmeside.html
 


Da jeg var barn kæmpede jeg for at overleve, fordi jeg var anderledes.

Da jeg var 12 så jeg, hvordan min fætter kæmpede

            for udbredelsen af Alternativ Energi gennem

            Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Da jeg var 17 fik jeg et ”syn” og forstod,

            hvorfor vi skulle væk fra fossil energi.

Da jeg var 21 kæmpede jeg for retten til at elske mit eget køn.

Da jeg var 27 forstod jeg pengesystemet

            og besluttede jeg ikke ville stifte gæld.

Da jeg var 28 arbejdede jeg for retten til et sundt helbred,

retten til at anvende naturmedicin,

og retten til at spise økologisk.

Da jeg var 29 købte jeg et hus på landet

            og flåede centralvarmeanlægget ud,

byggede en finsk masseovn,

satte solfangere på taget.

Da jeg var 30 byggede jeg solfangere på fuld tid.

Da jeg var 31 arbejdede jeg for et lokalt,

            økologisk fælleshus og musiksted

Da jeg var 32 kæmpede jeg for at blive ingeniør

            med speciale i bæredygtigt byggeri.

Jeg kæmpede også mod de mænd, der domininerede faget.

Jeg kæmpede som den eneste kvinde mod hån, nedgørelse

            og mistænkeliggørelse, ikke pga. mine resultater,

            men pga. mit køn.

Da jeg var 33 brød jeg sammen,

            jeg blev kørt ned bagfra i en trafikulykke,

der satte en stopper for talhukommelse og min karriere.

Da jeg var 34 kæmpede jeg mod systemet,

            der ydmygede mig, testede mig, og skræmte mig.

Da jeg var 35 blev jeg frigjort, jeg forstod også,

at prisen for at blive frigjort,

            var tab af status, anciennitet og respekt.

Da jeg var 36 forstod jeg at respekt kommer indefra,

at vi har det, som vi ta’r det,

at jeg lige så godt kunne lære så meget som muligt,

            når jeg nu havde chancen.

Da jeg var 39 kom Anders Fogh Rasmussen til magten,

World Trade Center kollapsede og vi gik ind i det mørke årti.

Det var det slut med Danmarks som et foregangsland,

slut med tilskud til vedvarende energi,

slut med væresteder for psykisk syge,

            begyndelsen på A-hold og B-hold,

            og starten på forfølgelse af anderledes tænkende.

Mistænksomheden bredte sig.

Jeg brugte det mørke årti på at lære,

            alt jeg kunne om grundlæggende overlevelsfærdigheder;

            heste, avl, håndværk, håndsyning, læderarbejde, vikingetid osv.

Da jeg var 48 skrev jeg en endnu ikke udgivet bog på 40 kapiter,

om den omstilling vi står midt i,

om menneskets åndelige udvikling,

om manglen på indsigt i vor klodes økosystem,

og hvordan vi kan skabe bæredygtige løsninger.

Da jeg var 50 skrev jeg mine første 12 sange og

            begyndte at spille min egen musik.

Da jeg var 53 ændrede Alternativet Danmark,

det blev igen legalt tale om økologi og vedvarende energi,

det blev mulig at snakke om den globale opvarmning,

kødfrie dage og mod, generøsitet, gennemsigtighed,

            ydmyghed, humor og empati.

            Med Alternativet blev det igen muligt at italesætte alt det,

der havde været tabu de foregående 20 år.

2015 var et stort år.

Mens valget stod på,

            byggede jeg en dome og satte nye solfangere på taget.

Og senere på året på opdagede jeg Permakultur.

Da jeg var 54 tog jeg mit andet PDC-certifikat hos Dan Fisker.

            Det første modtog jeg.

            Det andet var jeg stolt af.

Da jeg var 55 byggede jeg en permakulturhave med 85 m svaler

            ved hjælp af Dan Fisker og en hel masse permakulturvenner.

Men jeg opdagede også,

            at omstilling kommer indefra og ud, nedefra og op.

Selv alverdens fine diplomer kan ikke ændre tankerne,

            hvis vi tror på det, vi har lært i det mørke årti,

            hvor det har været ukorrekt at tænke med hjertet.

I år bliver jeg 56. Dan Fisker er “ekskluderet” af Permakultur Danmark.

Den krig jeg har kæmpet i 3 årtier

            for bæredygtighed, sprøjtefrie fødevarer

            og omstilling væk fra fossil energi,

            er ikke længere en krig mod systemet,

eller folket og græsrødderne mod autoriterne.

Krigen er rykket ind i stuerne.

Er blevet en intern kamp mellem mørket og lyset

i selve midten af bevægelsen for global omstilling.

Den er blevet til kampen mellem to forskellige tankesæt.

Centralisering versus ”Den flade struktur”

Eksklusion versus inklusion.

Kvantitet af beviser mod kvalitet af lektioner.

Kulde og bagvaskelse mod medfølelse og lydhørhed.

Lukkethed mod gennemsigtighed.

            Mistænksomhed overfor anderledes tænkende

            mod tillid til mennesker.

Magtanvendelse mod magtesløshed.

Ønsker om systemets anerkendelse

            mod ønsket om at befri sig fra systemet.

Er det det, vi vil have skal ske?;

At bevægelserne nedefra falder fra hinanden,

fordi det elitære og autoritære system, vi er opdraget med,

har korruperet vore tanker?

At vi vil lade os styre af fjenden indeni og midt iblandt os.

Så er vi først på røven, så har systemet opnået det, det ville,

            at kvæle al mod til forandring før det blev født.

I det her år vil jeg kæmpe for retfærdigheden, friheden,

            ligheden, søstersolidaritet og broderskab.