Medion med Ubuntu Linux 9.10. Foto Bodil Kreativ

B &T’s side../../../../Bodil_og_Tanjas_Hjemmeside.html

For det første var Windows XP med alle de tilkomne opdateringer ikke længere en let sag at køre. Og når dertil kommer antivirusprogrammet, var maskinen mildt sagt blevet noget langsom i betrækket. En fotoprogram til et moderne nyt camera havde slået den helt ud.


Det første problem var overhovedet at få maskinen på nettet. Det viste sig at ethernetkortet var i stykker og den trådløse forbindelse kunne udelukkende klare WEP-kryptering. Min forbindelse var WPA-krypteret, men med et ældre trådløst accesspoint, der var WEP-krypteret, kom jeg endelig på nettet.


Efter grundig oprydning og fjernelse af unyttige og overflødige programmer, begyndte PC’en at køre nogenlunde tilfredsstillende, lidt langsomt, men dog levende.


Kan sådan en maskine gavne nogen?

Var det spørgsmål jeg stillede mig selv......

    Gav jeg den til mine børnebørn ville den gro til i skidt på ganske få dage, dvs. rester af programmer og spor efter surfing ville gøre den langsom og uanvendelig. Børnene har oftest ikke evner til at holde en PC flydende og fri for skidt, men hvem har iøvrigt det? Der er langt mellem voksne der kan. Hvem vil bruge al deres fritid på at rense PC i stedet for at surfe, chatte, spille eller noget andet sjovt? Svaret er som regel en større maskine, hvor vi ikke behøver at rydde op.

    Desuden ville de støde ind i problemer med at komme på nettet, hvor der var WPA-kryptering.

    Derudover ville den ikke kunne anvende de krævende spil som børn er vant til, f.eks. SIMS, og så er maskinen faktisk ikke interessant for børn længere.

    Inden længe ville de komme og sige at det var en skodmaskine og den ikke duede, at den var langsom og så ville den blive parkeret i et hjørne, til den blev smidt ud.

   

Gav jeg den i stedet til en voksen, der ville bruge den som stationær og som ikke stillede store krav til gaming, ville den virke godt noget tid.

    Antivirusprogrammet ville under alle omstændigheder sløve PC’en tiltagende og den ville gro til i gamle cookies og andet affald med forrygende hast og så ville vi ende samme sted....uanvendelig efter et halvt år. Det sted min mor var nået til.


For at afhjælpe hastighedsproblemer kunne vi overveje at lægge mere RAM i maskinen, op til 2 GB i den her maskine, men det ville koste 1000 kr. Og så skulle batteri-tiden måske også være bedre. Et nyt batteri koster 600-800 kr. Så er vi næste oppe i, hvad en ny minicomputer koster. Det kan ikke betale sig


Jeg kunne se, der var kun een mulighed tilbage for at sende denne maskine i omløb......


Linux

Jeg havde læst nogle artikler om det gratis og alternative Open Source styringssystem Linux. Bla. artiklen “Skift til gratis software” i Magasinet Penge på DR.dk, hvor der var masser af gode links. Og jeg har skrevet en artikel om Open Source Programmer her på hjemmesiden.

    Fordelen er at styringssystemet Linux er virusfrit og jeg dermed undgik det meget krævende antivirusprogram, der, som den væsentligste faktor, tog al hastighed ud af maskinen.

       Desuden havde jeg læst at maskinkravene er mindre til installation af Linux, som derved med fordel kan bringe nyt liv til en ældre PC.

   Sådan en maskine vil kunne sættes i omløb igen, og være anvendelig i flere år fremover, men til hvem?


Jeg er sandelig meget glad for min nye mac-mini, et andet resultat af computerrokaden. Desuden kan jeg gå på nettet med min iPod touch, så jeg havde ikke brug for en ekstra computer, det vil være frås.

 

En af de få “ulemper” ved Linux er, at alle programmer er gratis og opensource,  og det kan mange af vores børn jo ikke klare sig med. De skal have de samme programmer som kammeraterne og disse programmer er oftest ikke Linux-kompatible og meget dyre. Så en Linux PC ville ikke glæde børnene.

   

Men så kom jeg i tanke om en veninde, der ikke har råd til en bærbar PC og som går på biblioteket for at klare sin netpost. Mon ikke hun ville blive glad for en sådan maskine?

    Ligesom Linux går ind for softwarefrihed til alle uanset sprog, handicap mv., gav det mig ideen om hardwarefrihed til alle.

    I vores komplicerede samfund, hvor computeren er så vigtig for kommunikation mellem mennesker og myndigheder, banker, arbejds-pladser, i foreninger osv., burde der ikke være mennesker, som ikke havde råd til en computer. At lade sig hægte af systemet, skulle være et frit valg og ikke et spørgsmål om økonomi.

    Computere skulle ikke smides ud og gå til spilde. Harddiskene skulle ikke systematisk smadres. Computere skulle i stedet nænsomt opsamles og private informationer på harddisken fjernes på en sikker og certificeret måde. Så kunne der lægges Linux på i stedet og computerne kunne genanvendes, til den dag de stod af og alle deres bestandele var godt og grundigt brugt og kunne sendes til genanvendelse(2). Det ville være bedre for menneskene, miljøet og naturen.

    Disse computere kunne da gives bort til alle værdigt trængende uanset køn, alder, race, sprog o.s.v. og nogle kunne f.eks. sendes til skolebrug på et SOS-børnehjem, alt muligt. Bare i Danmark har vi et kæmpe overforbrug af køb og smid væk computere. Det ville give perspektiver for menneskers udvikling.


En lille smule social indignation er altid godt at komme videre på. Det giver energi, vi føler, vi foretager os noget vigtigt. Nu skulle den computer bare have Linux på og yde social retfærdighed. Ideen; GENANVEND EN COMPUTER TIL EN VEN, skulle afprøves. Så kunne resterne fra de riges bord komme i anvendelse igen, og miljøet skånes for affald.


Ubuntu 9.10

Nu er Linux jo ikke bare Linux. Der findes masser af variationer over temaet, det kan du se ved at søge Linux på leksikonet Wikipedia. Red Hat, Ubuntu, Debian er bare nogen af navnene.

    Jeg valgte Ubuntu 9.10, fordi systemet så ud til at leve på til de krav, jeg selv ville stille til en computer. Se Ubuntu 9.10 tour. Desuden virkede det mest tilgængeligt at installere, under hensyntagen til mine evner; for jeg er ikke supernørd, men bare almindelig bruger, med nysgerrighed til at forsøge mig frem indenfor computerverdenen.

    Desuden findes, der en dansk forening for Ubuntu Linux brugere og de har en god hjemmeside med forum og der kunne jeg måske hente hjælp, hvis mine egne evner ikke rakte...det viste sig, at det fik jeg hårdt brug for og tak for det.(3)


At installere Ubuntu 9.10

Her er det altså en fordel at have en hurtigtvirkende, funktionel computer ved siden af, der kan downloade det, der skal bruges, hvor alle guides kan vises på, hvor problemerne kan løses og en USB-nøgle til at kommunikere mellem de to maskiner. Og så vil jeg anbefale du straks tilmelder dig forum på UbuntuDanmarks hjemmeside.


Første skulle jeg finde ud at downloade Ubuntu 9.10. Ikke noget problem, det gøres fra den officielle hjemmeside for Ubuntu.

    Dernæst skulle jeg brænde en bootable CD. Det vil sige en CD som starter sammen med maskinen og styrer den. Men kært barn har mange navne. På en PC hedder det at brænde en Iso-fil, I Mac-sprog hedder det at brænde en disk-image fil. Desuden skulle resultatet kontrolleres. Jeg fandt flg. guide til PC/Linux og denne guide til Mac, jeg brugt en kombination af begge guides.

    Derefter blev jeg rådet til at køre Ubuntu 9.10 live, for at se om der er problemer og om det virker, som det skal. At køre live-CD betyder at Ubuntu 9.10 startes fra CD’en, uden at den installeres. Det er nemt. Er PC’en indstillet til at boote fra CD, skal CD’en bare sættes i og instruk-tionerne følges; vælg “Prøv Ubuntu uden at påvirke din computer”.  Er PC’en ikke indstillet til at boote fra en CD skal du ind og pille i Bios, følg en guide, du har tillid til. Find punktet “Bios adgang og opsætning”  i guiden.

   

For at installere Ubuntu rigtigt, skal man bruge en internetforbindelse der virker. Den trådløse netkort, Intersil Prism 2,5 WaveLan, blev i mit tilfælde indlæst forkert og kunne ikke benyttes uden efterinstallation.

    Så var gode råd dyre, idet min ethernetforbindelse var i stykker. Heldigvis løste jeg problemet ved at få et ethernetkort af en ven, jeg for nylig havde givet en trådløs usb-nøgle, jeg ikke selv havde brug for. Og så kunne jeg komme på nettet fra Live-CD.


Selve installationen var der ingen ben i. Den kører upåklageligt med fine systematiske guides og instruktioner. Følg samtidig guiden på nettet.


Bagefter kommer der en masse opdateringer og de skal selvfølgelig hentes fra nettet med det samme og installeres.


Og så er der efterinstallation. Her er det nødvendigt at du lærer terminalen at kende. Terminalen virker på Linux, som en slags DOS, du måske kender fra en Windows PC. Terminalen findes også på en Mac.

    Det er vigtigt med efterinstallation. Fonte, filer mv., der understøtter medier som film, lyd osv., kan ikke installeres med Ubuntu 9.10 pakken, pga. licensforhold, men kan godt installeres privat. Disse filer er vigtige for at få filmklip på Youtube, musikafspilleren, videoafspilleren og den slags til at fungere. Jeg fulgte trin 1-3 på flg. guide. Desuden efterinstallerede jeg VLC-player af hensyn til filmklip på DR´s hjemmeside.(4)


Og til sidst var der “bare” problemet med den trådløse forbindelse Intersil Prism 2,5 WaveLan, der blev indlæst forkert. Hertil hører en mærkelig historie du kan læse til sidst.


Efterrationalisering

Og resultatet....MEGA FEDT....den lille maskine kan det meste af det min fine nye Mac også kan og med samme hastighed, sådan cirka. Brugerfladen er selvfølgelig ikke så flot som på en Mac, men det er nu funktionaliteten det gælder. Og selvfølgelig er integriteten mellem programmerne bedre på en Mac, det er jo Mac’ens varemærke.

    Men jeg fandt også en funktion, der fungerede meget bedre i Ubuntu, nemlig, måden at have forskellige aktive skriveborde på, samtidig. Det der på Mac-sprog hedder Spaces.

    I Ubuntu ligger Spaces bare meget, mere, funktionelt, fuldt tilgængeligt, nede i bundmenuen. Ingen genvejstaster eller klik for at finde de enkelte spaces. Jeg kan oven i købet trække programmer eller dele af programmer fra et space til et andet space i åben tilstand. Ret Cool, når jeg f.eks. bruger billederedigeringen Gimp og har mange åbne funktionsvinduer, foruden det/de billeder jeg arbejder på..

   

Men i virkeligheden skal Ubuntu ikke sammenlignes med en Mac, men i stedet med en Windows XP installation. Og her kører Ubuntu bare så meget federe, hurtigere og med adgang til alle de programmer, gratis, som du overhovedet kan tænke dig.

    Og du skal ikke ud og lede efter programmerne på nettet, de skal hentes vha. hovedmenuen, hvor der er adgang til at søge på samtlige kompatible programmer.

    Og jeg har ikke fundet noget på nettet, jeg ikke kan se eller gøre. Den opfylder til fulde, det jeg har behov for, uden fejl.

    Det sidste jeg fandt ud af var, at se videoer på DR´s hjemmeside. Du  skal bare klikke dig ind på det aktuelle program og vælge linjen se programmet med mac, her underforstået og linux, og du skal have VLC-player installeret, så åbner filmklippet hurtigt og flot i en ny fane i browseren Mozilla Firefox. Men tilsyneladende er der også andre måder at løse problemet på, du kan få råd ved at søge Linux på DR´s hjemmeside.

    Og har du en iPod, kan du efter sigende, installere programmet Wine, der kører Windowsprogrammer på Linux og derefter installere iTunes til Windows.

    Og til sidst og måske aller vigtigst, så er der igen advarsler om virus og andre trusler. Tak.

       

Og hvor meget tid har det så taget....rigtig meget tid. Det kan overhovedet ikke betale sig i tid=penge. Men det har været meget lærerigt og spændende. Og det har næsten slået mig ihjel af anstrengelse, fordi min astma brød op igen af stress efter måneders hvile. Et godt råd; gør det ikke, hvis det ikke kan gøres på ubestemt tid. Gør det, hvis du vil lære noget, men lær dig selv at koble fra.

    På den anden side tog det nok ekstra lang tid, fordi jeg havde en del uforudsete hardwareproblemer, der skulle blotlægges og løses. En af mine Ubuntuvenner, siger han har gjort det masser af gange på ca. 2 1/2 time.

    Og dertil kan siges at Ubuntu Linux bestemt er værd at skifte til, hvis du er træt af Windows eller du har en lille maskine, du vil gøre mere funktionel uden at investere mere end et par enkelte kroner på en brændbar CD, lidt strøm og din egen tid.


Og kan jeg være bekendt at give den til en veninde?: Yes. Den kører fint som en lille multimediemaskine med masser af fremtid i.


Og så en helt alvorlig tak til Ubuntu-folkene i Ubuntu-Danmarks Forum,  for uden dem og deres redningsaktioner, links, gode råd og kærlige tålmodighed, var det her aldrig gået.

Bodil Kreativ Jørgensen




  1. (1)Mere udførlige speciifikationer: Medion MD6200 med Pentium4 CPU 2,6 GHz, 512 Mb RAM heraf 2x256 Mb DDR RAM 333mHz chipset, 40 Gb Harddisk, netværkskort Intersil American Inc. Prism 2,5 Wireless Lan, NVidia GeForceFX Go 2500 grafikkort og Windows XP med servicepack 3 fuldt opdateretzs.

  2. (2)Jeg anbefaler bogen Cradle to Cradle, rigdom og vækst uden affald, af forfatterne Michael Braungart og William McDonough

  3. (3)Se artiklene på forum: Bærbar Medion med Linux, eller er jeg godt tosset? , Installation af Xubuntu på Medion Pentium 4 CPU 2,6 GHz...

  4. (4)Oplysninger fra DR´s hjemmeside om forsøg med visning af udsendelser på andre styringssystsemer end Windows.




Den mærkelige historie:

En af mine Ubuntu-Danmarkvenner havde lovet mig en dansk guide til at løse problemet, men han skulle til eksamen, så jeg måtte vente 14 dage.

    Imidlertid hørte min fætters søn, at jeg havde problemer med det trådløse Intersil netværkskort og kom forbi. Og så gjorde han, som der står på følgende guide, hvilket skulle løse problemet.

    Men bagefter kunne maskinen ikke starte og så måtte han have hjælp af sin lillebror i den anden ende af landet, på chat, til at redde problemet ud, ved at starte terminalen fra live-cd....hmmm.... så var jeg stået af og gik ud og lavede frokost.

    Bagefter gik de maskinen efter på alle mulige måder og forsøgte sig med et andet trick, der skulle ordne netværkskortet. Det gik heller ikke. Og så opgav de. Han tog hjem med den besked, at jeg nok hellere måtte genindstallere, for de havde vist rodet lidt rigeligt ved systemet.

    Og her bringer jeg en tak til drengene ,der forsøgte og brugte en hel eftermiddag på det.


Som sagt så gjort, geninsstallation og hente opdateringer, efterinstal-lation, mediecenter og det hele. Derefter gik jeg kold på projektet i 14 dage.

    Så en morgen vågnede jeg op og havde en lille snak med Gud....for det her var simpelthen for meget med al den efterinstallation og det trådløse net. Så sagde han til mig: “Bodil fortvivl ikke, det skal nok gå, vi skal nok klare det.”

    Så gik jeg frejdigt ned og åbnede den bærbare. Der kom en pakke med en hel masse opdateringer og bagefter var der to blå pile, der begyndte at dreje rundt oppe i topmenuen. Pludselig virkede mit trådløse netkort, og jeg kunne finde mine netværk og siden gå på det wep-krypterede. Så kunne jeg pille ethernetkortet ud af sprækken. Og siden har det kørt upåklageligt......HURRAAA........og tak.


Og Tak til min Linux-ven der skrev en guide til mig på hans hjemmeside, håber der er nogen derude, der får brug for den.


Bodil Kreativ Jørgensen

Links

http://ubuntudanmark.dk/
http://www.ubuntu.com/
http://freedomnotbeer.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=48:ubuntu-trin-for-trin-guide&catid=36:ubuntu-guide&Itemid=57
http://www.freedomnotbeer.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=97&Itemid=99
Rummelighed../../../Rummelighed.html